Path: senator-bedfellow.mit.edu!dreaderd!not-for-mail

Path: senator-bedfellow.mit.edu!dreaderd!not-for-mail
Message-ID: <dk/[email protected]>
Supersedes: <dk/[email protected]>
Expires: 17 Feb 2006 05:32:20 GMT
X-Last-Updated: 2005/03/22
Organization: none
Newsgroups: dk.kultur.sprog,news.answers
Subject: OSS dk.kultur.sprog
From: Peter Brandt Nielsen <[email protected]>
Followup-To: dk.kultur.sprog
MIME-Version: 1.0
Content-Type: text/plain; charset=iso-8859-1
Content-Transfer-Encoding: 8bit
Approved: [email protected]
X-Disclaimer: Approval for *.answers is based on form, not content
Summary: Frequently asked questions in Danish language newsgroup
Originator: [email protected]
Date: 13 Jan 2006 05:32:53 GMT
Lines: 863
NNTP-Posting-Host: penguin-lust.mit.edu
X-Trace: 1137130373 senator-bedfellow.mit.edu 580 18.181.0.29
Xref: senator-bedfellow.mit.edu news.answers:301764

Archive-name: dk/sprog
Posting-Frequency: every 3 weeks

OFTE STILLEDE SP�RGSM�L I DK.KULTUR.SPROG

Udgave pr. 22. marts 2005.

Dette er en samling af ofte stillede sp�rgsm�l med tilh�rende svar
i dk.kultur.sprog. Det er fors�gt at give svar som der er en vis
enighed om i diskussionsgruppen, men svarene er altid givet ud fra
forfatternes personlige synsvinkler.

Alle er velkomne til at bidrage med rettelser og nye emner.
Kommentarer kan sendes til dk.kultur.sprog, vedligeholderen eller
de enkelte bidragydere. Konkrete forslag til �ndringer b�r sendes
direkte til vedligeholderen.

Dokumentet vedligeholdes siden oktober 2002 af Peter Brandt Nielsen.
Indtil da stod Byrial Jensen for redaktionen. Usenetudgaven udsendes
hver tredje uge til dk.kultur.sprog og news.answers. En webudgave
kan findes p� <http://www.usenet.dk/oss/dk.kultur.sprog/>.

Don't speak Danish? Read the English introduction found below.

Bidragydere:
Byrial Jensen (BJ) <byrial(a)image.dk>
Bertel Lund Hansen (BLH) <nospam(a)lundhansen.dk>
Esther Selig (ES) <selig(a)mail.tele.dk>
Henning Makholm (HM) <henning(a)makholm.net>
Jens Brix Christiansen (JBC) <jens(a)alesia.dk>
Thomas Thorsen (TT) <usenet(a)thomasthorsen.dk>
Poul B�k (PB) <poul.baek(a)aab-net.dk>
Peter Brandt Nielsen (PBN) <peterbrandtnielsen(a)gmail.com>

INDHOLD

Generelle sp�rgsm�l
- Hvad er gruppen beregnet til? (BJ)
- M� man ogs� snakke om andre sprog end dansk? (BJ)
- Hvilke ordb�ger henvises der til i gruppen? (BJ, PBN) (�ndret 2005-03-22)
- Hvilken lydskrift anvendes i gruppen? (PBN)
- Hvad er Fiduso? (PBN)
- Hvad er Obese? (PB) (Nyt 2005-03-19)
- Nogle siger "navneord", andre "substantiv". Hvad er forskellen? (BJ)
- Hvad er en s�tning? (BJ)
- Hvor kan jeg automatisk f� oversat tekst fra et sprog til et andet? (PBN)
- What is dk.kultur.sprog and how can I use it? (PBN)

Sp�rgsm�l om dansk: kommaer
- Hvilke slags kommaer findes der? (BJ)
- Hvilken slags komma b�r jeg bruge? (BJ)
- Hvilken slags komma er brugt i denne OSS? (BJ)
- Hvordan bruges det nye komma? (BJ)

Sp�rgsm�l om dansk: stedord m.v.
- Hvad er forskellen p� "som" og "der" i relativs�tninger? (BJ)
- Hvad er forskellen p� "nogen" og "nogle"? (BJ)
- Hedder det "dem" eller "de"? (BJ)
- Hedder det "hans", "hendes" eller "sin"? (BJ)

Sp�rgsm�l om dansk: forskelligt
- Nogle forkortelser skrives med sm�t, andre med stort.
Hvordan er reglerne? (PBN)
- Hedder det "ad" eller "af"? (BLH)
- Hedder det "og" eller "at"? (HM)
- Hedder det "i sommer" eller "i sommers"? (JBC)
- Hedder det "i" eller "p�" Gr�nland? (TT)
- Hvad er det l�ngste danske ord? (PBN)
- Hvad er et pendulord? (ES, PBN)

GENERELLE SP�RGSM�L

Hvad er gruppen beregnet til?
Gruppen blev oprettet i starten af 1997 med f�lgende fundats
(http://usenet.dk/cgi/grupper.pl?gruppe=dk.kultur.sprog&id=0167):

Form�let med gruppen er diskussion af sprog. Dette omfatter:
- Alle aspekter af det danske sprog. Fx sprogrigtighed,
sprogr�gt, god og d�rlig stil, dialekter, sociolekter,
udvikling, historie, grammatik, fonetik, semantik.
- Andre sprog og deres relationer til dansk. Fx
sprogundervisning, fremmedsprog, sprogenes p�virkning af
hinanden, internationale sprog, kunstsprog.
- Dansk og international sprogpolitik. Fx lovgivning vedr. sprog,
valg af sprog i internationale organisationer som EU og FN.
- Overs�ttersoftware, grammatikmoduler til tekstbehandlere etc.

Gruppens debatter skal f�res p� et sagligt plan. Specielt m� man
ikke sammenblande argumenter mod indholdet af en meddebatt�rs
artikel med kritik af sprogbrug eller lignende.

Citater af sprogbrug m� aldrig bruges til at nedg�re den eller de
citerede personer.

M� man ogs� snakke om andre sprog end dansk?
Ja, alle sprog er velkomne emner. Dog kun sprog i den normale
betydning af ordet. Diskussion af matematiske og datalogiske sprog,
herunder programmeringssprog, henvises til dk.videnskab- og
dk.edb-hierarkierne.

"dk"-leddet i gruppenavnet betyder at det er en dansk diskussions-
gruppe hvor de fleste indl�g er p� dansk, men siger alts� ikke noget
om hvilke sprog der skal diskuteres.

Diskussion vedr�rende klassiske sprog (latin mv.) b�r dog
principielt ske i undergruppen dk.kultur.sprog.klassisk. Den gruppe
er dog desv�rre i praksis d�d hvorfor diskussion om klassiske sprog
alligevel accepteres i dk.kultur.sprog. Jeg vil dog gerne opfordre
til at disse diskussioner fors�ges flyttet til den rigtige gruppe.

Hvilke ordb�ger henvises der til i gruppen?
- Retskrivningsordbogen (RO): Retskrivningsordbogen udgives af
Dansk Sprogn�vn. Den definerer hvad der er korrekt dansk. Regn
med at der refereres til den nyeste udgave fra 2001 medmindre
andet er n�vnt. Andre udgaver er fra 1955, 1986 og 1996.
Internetudgaven p� http://www.dsn.dk/cgi-bin/ordbog/ronet kan
bruges til s�gning i bogens alfabetiske del, men indeholder ikke
de medf�lgende retskrivningsregler.
- Nudansk Ordbog (NDO): Popul�r ordbog med ordforklaringer fra
Politikens forlag. Der er mange forskellige udgaver.
- Den Danske Netordbog: Nudansk opslagsv�rk p� internettet:
http://netordbog.asb.dk/, udarbejdet af Center for Leksikografi
i �rhus. Inkluderer ordklasse- og b�jningsoplysninger,
sammens�tninger, faste udtryk m.v.
- Otto Kalkar: Otto Kalkars Ordbog til det �ldre danske sprog
(1300-1700) blev udgivet 1881-1907 i 5 bind, hvoraf fire er
tilg�ngelige p� internettet: http://www.hist.uib.no/kalkar/.
- Ordbog over det Danske Sprog (ODS): Den st�rste danske ordbog
som findes. Den blev udgivet i �rene 1918-1955 og kan k�bes i 28
bind plus fem supplementsbind fra Gyldendal. Den d�kker det
danske sprog i perioden ca. 1700-1955.
- Den Danske Ordbog (DDO): Ny seksbinds ordbog over nutidsdansk fra
1955 til i dag, som udgives af Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab i 2002-2003. Dens tekstkorpus kan downloades:
http://www.dsl.dk/.
- Dansk Ordbog for Folket (DOF): Udgivet i to bind i 1907 og 1914.
- Svenska Akademiens ordbok (SAOB): Stor ordbog over det
svenske sprog fra 1500-tallet til i dag. St�rstedelen er
tilg�ngelig p� internettet: http://g3.spraakdata.gu.se/saob/.
- Den Store Danske Encyklop�di (SDE): Danmarks nye national-
leksikon fra Gyldendal.
- Dansk Etymologisk Ordbog (DEO): Gyldendals etymologiske ordbog,
udgivet f�rste gang 1966. Er ogs� udkommet i s�roplag som till�g
til Den Store Danske Encyklop�di.
- Bevingede Ord: Ordbog over faste udtryk og talem�der skrevet af
T. Vogel-J�rgensen og udgivet af Gad.
- H�ndbog i Nudansk (HiN): Popul�r h�ndbog om grammatik og
praktisk sprogbrug fra Politikens Forlag.
- Nye ord: Pia Jarvads bog om nye ord i det danske sprog fra 1955
og fremefter, udgivet af Gyldendal.
- Merriam-Webster: Merriam-Websters Collegiate Dictionary, som er
tilg�ngelig p� internettet: http://www.m-w.com/.

Hvilken lydskrift anvendes i gruppen?
Der findes mange forskellige lydskriftstandarder, og der har s�ledes
v�ret anvendt forskellige m�der at angive udtaler p� i gruppen.
Siden maj 2002 kan vi pege p� et bestemt system, som med fordel kan
anvendes som f�lles standard. Systemet er udarbejdet af Thomas
Thorsen og diskuteret i gruppen. En oversigt kan findes her:
http://gyros.dk/usenet/dks/lydskrift.html.

Hvad er Fiduso?
Fiduso er en sprogforening, som i 1999 blev dannet af skribenter
i dk.kultur.sprog. Fiduso og dens hjemmeside (http://fiduso.dk)
fokuserede fra starten p� orddelingsfejl og fejl med apostrof
i genitiver, men har siden udvidet sit omr�de.

Der har v�ret forskellige udl�gninger af, hvad navneforkortelsen
st�r for, men den g�ldende er "Folkefronten af Intelligente
Danskere for Udbredelse af Sproglig Omhu". Sommetider er der
diskussioner om fidusoanliggender i dk.kultur.sprog.

Hvad er Obese?
Hvert �r, n�rmere betegnet den f�rste l�rdag efter den 15. august,
m�des deltagere fra dk.kultur.sprog til en "Obese". Navnet er dannet
ud fra navnet p� vores yndlingsaversion, Odense Baneg�rd Center
- forkortet OBC. Man kan ogs� opfatte det som "Oh, bese ...". Som
regel udtales navnet dog som var det et almindeligt dansk ord, med
tryk p� anden stavelse.

M�destedet varierer fra �r til �r, og man kan p� Fidusos hjemmeside
altid se, hvor og hvorn�r n�ste Obese finder sted, selv om Fiduso
formelt ikke har noget med Obeserne at g�re.

Det er ikke n�dvendigt at v�re medlem af Fiduso eller have deltaget
i diskussionerne i dk.kultur.sprog for at deltage i en Obese. Alle
sproginteresserede kan deltage, og det er ikke n�dvendigt med
forh�ndstilmelding.

Nogle siger "navneord", andre "substantiv". Hvad er forskellen?
De fleste grammatiske betegnelser findes i 2 former p� dansk:
- Som latinske fremmedord: substantiv, verbum, nominativ,
pr�sens, pronomen etc.
- Som helt fordanskede ord: navneord, udsagnsord, n�vnefald,
nutid, stedord osv.

De latinske former har den fordel at v�re internationale og ligne
de tilsvarende former p� mange andre, is�r europ�iske sprog. De
fordanskede ord er til geng�ld nemmere at l�re og huske da de er
opbygget af danske ord og begreber.

Men det giver praktiske problemer at have 2 s�t ord i brug for de
samme begreber fordi det:
- giver ekstra arbejde at l�re begge former eller
- manglende forst�else hvis man kun kender �n af formerne og
st�der p� den modsatte form.

For at komme forvirringen til livs har Dansk Sprogn�vn i samarbejde
med Danskl�rerforeningen udgivet et h�fte, Grammatisk talt, med
deres anbefalinger af hvilke betegnelser der b�r bruges.
(Dansk Sprogn�vn: Grammatisk talt. Anbefalede sproglige
betegnelser. Redigeret af Henrik Galberg Jacobsen. Danskl�rer-
foreningen 1996. Dansk Sprogn�vns skrifter 24, samt
http://www.dsn.dk/gramtalt.htm).

De latinske former har overv�gt blandt anbefalingerne, deriblandt
alle de latinske ord fra eksemplet ovenfor. Dette har ogs� betydet
en drastisk �ndring af terminologien i RO fra 1986 til 1996.
Hvor der i denne OSS er brugt en anden form end den af Sprog-
n�vnet anbefalede, n�vnes normalt ogs� den anbefalede form i
parentes.

Hvad er en s�tning?
En s�tning er en grundl�ggende enhed i tekster. Den best�r normalt
af et udsagnsled (verbal), et grundled (subjekt) og et antal andre
led.

Man skelner imellem:
- leds�tninger som indg�r som et led i en anden s�tning, og
- hels�tninger som st�r alene.

Det er tit vigtigt at kunne se hvilken s�tningstype der er tale om
for fx at kunne s�tte grammatisk baserede kommaer korrekt.

P� nogle sprog (heriblandt dansk) er de to slags s�tninger opbygget
forskelligt idet der er forskellige krav til r�kkef�lgen af de
enkelte s�tningsled. Dette kan - af indf�dte talere af sproget -
bruges som en hj�lp til s�tningsanalysen.

Her er et eksempel:
[1] Hvis du kender ham, skal du sige til.
[2] Du skal sige til hvis du kender ham.

Der er i begge tilf�lde en hels�tning som indeholder en leds�tning
("hvis du kender ham") som et adverbialled.

Nogle vil m�ske efter at fundet de 2 s�tningers udsagnsled ("kender"
og "skal") v�re i tvivl om hvilket af dem som tilh�rer leds�tningen.
S� kan man udnytte et implicit kendskab til de danske
ledstillingsregler ved at indskyde et "ikke" i begge s�tninger:

[1a] Hvis du ikke kender ham, skal du ikke sige til.
[2a] Du skal ikke sige til hvis du ikke kender ham.

Det g�lder nemlig p� dansk (men med enkelte undtagelser!) at
centrale adverbialer (og herunder altid "ikke") kommer efter
udsagnsleddet i hels�tninger, men f�r udsagnsleddet i leds�tninger.
Derved kan man se at "hvis du kender ham" i begge tilf�lde er
leds�tningen, hvorfor der skal v�re komma efter "de nye kommaregler"
i eksempel 1, men ikke i eksempel 2.

Hvor kan jeg automatisk f� oversat tekst fra et sprog til et andet?
Mange steder p� internettet kan man finde automatiske overs�tter-
v�rkt�jer, der mener at kunne overs�tte tekst fra et sprog til et
andet, f.eks. Altavista Babelfish. Disse kan v�re nyttige v�rkt�jer,
hvis man blot har brug for at forst� det grundl�ggende indhold af
en tekst, men ofte er resultatet af maskinarbejdet b�de komisk og
sv�rt forst�eligt. Til st�rre overs�ttelsesopgaver erstatter de
automatiske v�rkt�jer derfor ikke den professionelle hj�lp fra en
overs�tter.

What is dk.kultur.sprog and how can I use it?
Dk.kultur.sprog is a Usenet newsgroup concerned with the topic of
language. Everyone is invited to join in the discussions and any
language-related topic is welcome.

Located in the Danish dk.* hierarchy, the group is naturally
dominated by messages in Danish, and the Danish language is one
of the main areas of interest of the group. However, contributions
and questions in other languages are welcome and will usually be
answered if understood, and discussions about foreign and
international languages are equally on-topic.

This document is a FAQ - a list of frequently asked questions in
the newsgroup. OSS is the Danish translation of FAQ: Ofte stillede
sp�rgsm�l.

Standard Usenet and dk.* hierarchy rules and netiquette apply.

SP�RGSM�L OM DANSK: KOMMAER

Hvilke slags kommaer findes der?
Indtil 1996 var der 2 sideordnede officielle kommasystemer:
grammatisk komma og pausekomma. Dette blev lavet om i 2. udgave
af Retskrivningsordbogen (RO) i 1996. Den indf�rte nemlig et nyt
kommasystem, det nye komma, som i s� lige h�j grad som det
traditionelle grammatiske komma er baseret p� en grammatisk analyse
af teksten. Dansk Sprogn�vn anbefaler at man f�lger de nye komma-
regler, men det er stadigv�k korrekt retskrivning at bruge det
traditionelle grammatiske komma som Sprogn�vnet nu blot kalder det
traditionelle komma. Pausekommaet er derimod ikke l�ngere
korrekt dansk retskrivning.

Den v�sentligste forskel p� de 3 systemer er i praksis hvordan der
s�ttes kommaer i forbindelser med leds�tninger:
- Det traditionelle komma alias grammatisk komma: Der er normal
komma b�de f�r og efter leds�tninger.
- Det nye komma: Der er komma efter, men ikke f�r, leds�tninger.
- Pausekomma: Der er kun i s�rlige tilf�lde kommaer ved
leds�tninger.

Hvilken slags komma b�r jeg bruge?
Det har ikke nogen s�rlig betydning. Mit r�d er: Kig p� de
forskellige muligheder, v�lg et kommasystem som du har det godt
med, og fors�g at bruge det nogenlunde konsekvent. Jeg har valgt
det nye komma.

Sprogn�vnet anbefaler som sagt i forrige svar det nye komma, men
at de heller ikke opfatter kommateringen som s�rlig vigtig, ses af
dette afsnit fra RO (� 45):
"Konsekvent placerede kommaer er en st�tte for l�seren, men har
sj�ldent afg�rende betydning for forst�elsen. Kommareglerne skal
ikke opfattes som ufravigelige krav og p�bud, men f�rst og
fremmest som en r�kke r�d og anbefalinger som det er hensigts-
m�ssigt at f�lge."

Hvilken slags komma er brugt i denne OSS?
Ikke nogen bestemt slags. Svarene er skrevet med den slags kommaer
som de enkelte forfattere foretr�kker.

Hvordan bruges det nye komma?
De nye kommaregler bygger, ligesom de traditionelle kommaregler,
p� en grammatisk analyse med s�tningen - med grundled (subjekt)
og udsagnsled (verbal) - som det grundl�ggende. Man skal alts�
kunne "s�tte kryds og bolle", men ogs� andre ting har betydning.

Her er et resume af reglerne i RO (� 46 - 54).
1. Opremsningskomma (� 46): der s�ttes komma mellem side-
ordnede led som ikke forbundet med bindeord (konjunktion):
[1] Mine b�rn hedder Peter, Trine, Hans og Grete.

2. Komma foran men (� 37): Der skal v�re komma (eller et andet
tegn, fx semikolon) foran "men":
[2] Bogen er kort, men god.

3. Selvst�ndige s�tningsdele (� 48): Ord og s�tningsdele som
st�r med en vis selvst�ndighed, ofte ligesom uden for s�tningen,
afgr�nses med kommaer:
[3] Peter, nu kommer du vel ikke, endnu engang, for sent i
morgen, vel?

4. Tydeligg�relse (� 50): Man kan eventuelt s�tte komma for at
tydeligg�re meningen:
[4] Han sov, lidt f�r middagen.
[5] Han sov lidt, f�r middagen.

5. Hels�tninger (� 51): Der s�ttes komma imellem hels�tninger
hvis der ikke er andet tegn (punktum eller semikolon):
[6] Han kom for sent, og jeg kom for tidligt.

6. Leds�tninger (� 52 - 53): Der s�ttes som hovedregel komma
efter, men ikke f�r leds�tninger:
[7] Den som kommer f�rst til m�lle, f�r f�rst malet.
[8] Jeg elsker at se p� fuglene som kommer til foderbr�ttet
jeg har sat op.

Reglerne 1) til 5) er f�lles for de nye og de traditionelle komma-
regler, mens der efter de traditionelle kommaregler ogs� skal komma
foran en leds�tning:
[9] Den, som kommer f�rst til m�lle, f�r f�rst malet.
[10] Jeg elsker at se p� fuglene, som kommer til foderbr�ttet,
jeg har sat op.

SP�RGSM�L OM DANSK: STEDORD M.V.

Hvad er forskellen p� "som" og "der" i relativs�tninger?
"Som" er et bindeord (konjunktion) som kan bruges eller udelades
efter behag:
[1] Hende som jeg elsker, kommer i aften.
[2] Hende jeg elsker, kommer i aften.

Men n�r "som" udg�r grundleddet (subjektet) i relativs�tningen, skal
der altid inds�ttes et "der" som betegnes som et formelt grundled,
i stedet for et udeladt "som":
[3] Hende som elsker mig, kommer i aften.
[4] Hende der elsker mig, kommer i aften.

Hvad er forskellen p� "nogen" og "nogle"?
Noget (masseord), nogle (flertal) betegner er vis ubestemt m�ngde
af noget. Det svarer til det engelske "some":
[5] Husk at sm�re noget solkrem p� huden.
[6] Jeg s� nogle b�rn cykle forbi.

Nogen (ental f�llesk�n, og flertal), noget (ental intetk�n) betegner
en ikke tom m�ngde af noget og er s�ledes det modsatte af "ingen"/-
"intet". Det svarer til engelske "any". Denne form af ordet bruges
normalt kun i sp�rgende, n�gtende eller betingede s�tninger:
[7] Fik Danmark nogen m�l i fodboldkampen imod Brasilien?
[8] Jeg har ikke set noget barn i dag.
[9] Jeg har ikke set nogen b�rn i dag.
[10] Jeg ville k�be mig en ny cykel hvis jeg havde nogen penge.

Hedder det "dem" eller "de"?
Mange er i tvivl om hvorn�r de skal bruge de s�kaldte nominativ-
former af de personlige stedord (personlige pronomener):

jeg, du, hun, han, den, det, vi, I, de

og hvorn�r akkusativformerne:

mig, dig, hende, ham, den, det, os, jer, dem.

Usikkerheden skyldes at der er to konkurrerende og indbyrdes
modstridende normer at tage hensyn til:

- Norm 1: Nominativformerne bruges til grundled (subjekt), mens
akkusativformerne bruges i alle andre tilf�lde.
- Norm 2: Nominativformerne bruges til grundled hvor stedordet
ikke n�dvendigvis er trykst�rkt, mens akkusativformen bruges
til obligatorisk trykst�rke grundled, samt alle andre led.

Norm 1 er den oprindelige og bedst kendte, men norm 2 har lige s�
stille vundet indpas i sprogbrugen igennem mange �r, og ender nok
med at blive den dominerende.

Det som giver problemer, er is�r:
a. Grundled hvor et stedord efterf�lges af en apposition eller
et adled som fx en relativs�tning:
[11] Ham roden derhenne g�r nu.
[12] Hende med det r�de h�r ser godt ud.
[13] Dem som elsker solskin, har noget at gl�de sig til.
Se ogs� eksemplerne 1-4.

b. I rudiment�re leds�tninger efter sammenligningsbindeordene
"end" og "som":
[14] Jeg har andre behov end dig.
[15] Jeg er lige s� h�j som hende.
Bem�rk at eksempel 14 nu er tvetydigt, hvad det ikke altid
har v�ret!

c. Grundled med "og":
[16] Min kone og mig g�r tit i biografen.

Norm 2 er nu dominerede i tilf�ldene a) og b), men med store
variationer afh�ngig af sprogbrugeren, s�tningstypen og situationen.
Norm 2 er ikke alment accepteret i tilf�lde c).

I nogle tilf�lde bruges nominativformerne hvor man skulle forvente
akkusativformer:
[17] Det gl�der min kone og jeg at I kunne komme.
[18] Det her er sv�rt at forklare, ogs� for vi der kan stoffet.

Eksempler som disse opst�r som hyperkorrektioner hvor den talende
retter sig selv for at undg� fejl, men netop derved kommer til at
lave fejl!

Men s�tninger som nr. 19 anses for helt korrekt:
[19] L�reren roste de af b�rnene som kunne lektien.

Jeg vil g�tte p� at det i s�danne tilf�lde skyldes afsmitning fra:
[20] L�reren roste de b�rn som kunne lektien.

Her er "de" ikke et stedord (pronomen), men det bestemte
kendeord (artikel), og derfor indiskutabelt.

Hedder det "hans", "hendes" eller "sin"?
Hovedreglen er at "sin" bruges til at referere til grundleddet
(subjektet) i den aktuelle s�tning hvis dette st�r i ental
(singularis), og "hendes", "hans", "dens", "dets" eller "deres"
bruges i alle andre tilf�lde.

[21] Manden tog sin hat. (Mandens hat)
[22] Manden tog hans hat. (En andens hat)
[23] Tr�erne taber deres blade hvert efter�r. ("Tr�erne" er
grundled, men st�r i flertal (pluralis). Derfor "deres").

"Sin" skal referere til hele grundleddet, en del af det er ikke nok:
[24] Manden og hans familie kommer p� bes�g i dag.
[25] Peter og b�rnene bes�ger hans familie i Vejle.

"Sin" kan normalt ikke referere "ud af" sin s�tning:
[26] Konen s� at manden tog sin hat. (Altid mandens hat,
aldrig konens).

Men nogle konstruktioner - is�r hvis de udtrykker en form for
handling - som formelt set ikke er s�tninger, kan i denne
forbindelse blive betragtet som en slags skjulte s�tninger. I
s�danne tilf�lde kan formuleringen som regel let �ndres s� den
skjulte s�tning kommer frem som en rigtig s�tning.

Der kan fx v�re tale om infinitiv-konstruktioner:
[27] Han bad sekret�ren bede sin kone om at ringe til sin mand.

Her er der skjulte s�tninger p� flere niveauer:
[27.1] Sekret�ren skal bede ??? kone om at ringe til ??? mand.
[27.2] Konen skal ringe til ??? mand.

Derfor kan "sin kone" i eksempel 27 b�de betyde "hans kone"
(referere til grundleddet i [27]) og "sekret�rens kone" (referere
til grundleddet i [27.1] . Og "sin mand" kan b�de betyde "hans mand"
(referere til grundleddet i [27], "sekret�rens mand" (referere til
grundleddet i [27.1]) og "sin kones mand" (referere til grundleddet
i [27.2]).

Her er et andet eksempel p� en skjult s�tning med "sin":
[28] En Nat s� hun [...] Havkongen med sin Krone paa hovedet.
(Fra H.C. Andersen: Den lille Havfrue).
[28.1] Havkongen har sin krone p� hovedet.

SP�RGSM�L OM DANSK: FORSKELLIGT

Nogle forkortelser skrives med sm�t, andre med stort.
Hvordan er reglerne?
Initialforkortelser, der er proprier (egennavne), skrives som
hovedregel med store bogstaver: EU, DSB, B.T., NATO. I de tilf�lde,
hvor forkortelsen kan udtales som et ord i stedet for hvert bogstav
for sig, kan man ogs� n�jes med stort begyndelsesbogstav: Nato.

De mest almindelige af de initialforkortelser, der er appellativer
(f�llesnavne), skrives efter Retskrivningsordbogens regler med sm�
bogstaver: cd, wc, pc, aids. Mange andre appellative forkortelser
skrives med stort: ATP, MF, BNP, H.M. Dronning Margrethe.
Endvidere skrives de fleste forkortelser, som har punktum, og som
ikke er proprier, med sm� bogstaver: f.eks., bl.a., osv., hr.

Hedder det "ad" eller "af"?
Det kan v�re sv�rt at skelne mellem "ad" og "af" fordi de to ord
som regel udtales ens, nemlig blot /a/. Der er dog en betydnings-
forskel, og derfor er det n�dvendigt at kunne skelne p� skrift.
Problemet er dog ikke s� stort som det i f�rste omgang kan se ud
til. Der er nemlig en forholdsvis enkel regel der klarer de fleste
situationer:

Hvis man bev�ger sig v�k fra noget som man har befundet sig i/p�,
hedder det "af". Hvis man bev�ger sig langs med, gennem eller i
retning mod noget, hedder det "ad". Man kan ogs� t�nke p� at "af"
ofte har noget med "fra" at g�re (bem�rk f'erne), mens "ad" har
noget med "via" at g�re.

[1] Han gik f�rst op ad stigen og s� ned ad stigen igen.
[2] Han kurede ad nedl�bsr�ret. (Op og ned via
stigen/nedl�bsr�ret)
[3] Hun faldt ned af (fra) stigen.
[4] Han kravlede op af (fra) hullet.
[5] Han kom ud af (fra) porten. (Han stod inde i porten)
[6] Han kom ud ad (gennem) porten.
[7] Drengen l�b hen ad vejen.
[8] Hun gik ikke af (fra) vejen for nogen.
[9] Han tissede op ad et hegn.
[10] Hun kravlede opad for at komme op af hullet.

Ordene kan naturligvis ogs� bruges i en sammenh�ng med overf�rt
betydning, men det f�lger samme m�nster:

[11] Det g�r ad (mod) helvede til.
[12] Du l�rer det hen ad vejen.
[13] Du m� se at komme ud af (fra) din krise.

Eksempler med n�sten ens s�tninger:

[14] Hans hoved stak ud af (fra) vinduet.
[15] Hans stak hovedet ud ad vinduet.

[16] Toget k�rte af sporet. (Ulykke!)
[17] Toget k�rte (hen)ad sporet. (Alt ok!)

Der er andre tilf�lde hvor det ikke er sv�rt at skelne.
Fra-betydningen af "af" er tydelig i de f�lgende eksempler:

[18] Han delte gladeligt ud af sin viden.
[19] Han tog af naboens �bler.

"Ad" og "af" bruges ogs� n�r man beskriver nogle f�lelses-
reaktioner. Man bruger kun "af" n�r det beskriver �rsagen:

[20] Han gr�d af gl�de.
[21] Hun skummede af raseri.

F�r 1986 hed det kun "ad" n�r man beskrev m�let for f�lelserne:

[22] Hun grinede sk�nselsl�st ad ham.
[23] Han hv�sede til geng�ld ad hende.

I dag er det valgfrit om man vil bruge "ad" eller "af" i den slags
s�tninger. Det h�nger sammen med at der ikke er noget skarpt skel
mellem m�let og �rsagen.

[24] Hun lo ad/af hundens spilopper.
[25] Jeg kunne ikke lade v�re med at le ad/af ham.

En pedantisk forskel som ikke kunne fungere i praktisk sprog,
og som alts� er oph�vet i 1986:

[26] Hun lo ad hans vittigheder. (Hun syntes at de var
�ndssvage)
[27] Hun lo af hans vittigheder. (Hun syntes at de var
morsomme)

Hedder det "og" eller "at"?
F�rst en kort oversigt over besl�gtede konstruktioner, hvor
skellet mellem "at" og "og" er aktuelt:

1. Jeg vil ud � spille skak. Jeg ville ud � spille skak.
2. Jeg tager ud � spiller skak. Jeg tog ud � spillede skak.
2a. Jeg tager ud � spille skak. Jeg tog ud � spille skak.
3. Jeg er ude � spille skak. Jeg var ude � spille skak.
4. Jeg sidder � spiller skak. Jeg sad � spillede skak.

Eller mere systematisk:

Formelt verbal Retningsadverbium Semantisk verbal
----------------------------------------------------------------
1. modalverbum kort form infinitiv
2. "rejseverbum" kort form samme b�jning som det formelle
2a. "rejseverbum" kort form infinitiv
3. kopula lang form infinitiv
4. "tilstandsverbum" intet samme b�jning som det formelle

Noter:
(2a) lyder gammeldags for mig - jeg mist�nker den for hovedsagelig
at overleve som skriftlig form, mens mange der skriver (2a), har
(2) i deres talesprog.
(4) er ikke s� n�rt besl�gtet med de tre f�rste som disse er
indbyrdes, men jeg fornemmer alligevel en lighed.

Nuvel, sp�rgsm�let er s�: Hvordan skal man stave "�" i de
forskellige former? Der er vist ikke tvivl om at den konservative
norm, som man ikke kan g� i vandet ved at f�lge, er

Brug "at" i konstruktionerne (1), (2a) og (3) hvor det semantiske
verbal st�r i infinitiv, og "og" i konstruktionerne (2) og (4)
hvor det semantiske verbal udviser kongruens med det formelle.

Det f�rer til at der i visse situationer selv efter den konservative
norm skal skrives "og" f�r infinitiv, memlig n�r hele molevitten i
konstruktion (2) og (4) er i infinitiv:

[28] Det er sjovt at tage ud og spille skak.
[29] Han ville tage ud og spille skak.
[30] Man bliver tr�t af at sidde og spille skak i timevis.

I de f�rste to situationer kan man ogs� forsvare "at":

[31] Det er sjovt at tage ud at spille skak.
[32] Han ville tage ud at spille skak.

ved at bruge konstruktion (2a). Men man b�r nok s�rge for at v�re
konsekvent i valget mellem (2) og (2a) indenfor samme tekst, s�
"tage ud at spille skak" duer ikke sammen med "tog ud og spillede
skak".

Slut p� vejledning til den forvirrede men forsigtigt anlagte
sprogbruger. Nu kommer der et langt mere kontroversielt sp�rgsm�l:
Der er en klar tendens blandt "i �vrigt sikre sprogbrugere" til at
skrive "og" ogs� i de former hvor den konservative norm vil have
"at". Er der en god grund til at fastholde den konservative norm,
og derfor aktivt bek�mpe bev�gelsen mod "og"?

Jeg vil formode at folk der bevidst foretr�kker konkstruktion (2a)
frem for (2), ogs� naturligt vil bruge den konservative norm og
skrive "at" der. Det er der vistnok ingen der vil forbyde dem, s�
det der er uenighed om, er kun konstruktionerne (1) og (3) - b�r
det v�re tilladeligt at skrive "og" i dem?

Det almindeligste argument mod "og" i (1) og (3) er at det ikke
stemmer med den rolle "og" i �vrigt har i skriftsproget. Argumentet
siger at "og"s rolle er at forbinde helheder "af samme slags" s� den
samlede helhed "X og Y" indg�r i syntaksen p� samme m�de som en
enkelt helhed af den p�g�ldende "slags". Den rolle opfylder "og"
tydeligvis ikke i "jeg vil ud og spille skak" hhv "jeg er ude og
spille skak", s� disse ordforbindelser m� v�re forkerte. Eftersom
den eneste anden m�de at stave "�" p� er "at", og eftersom "at"
godt kan st� foran en infinitiv, m� "at" v�re det rigtigte.

Argumentet har den tilsyneladende styrke at det kan forklare
hvorfor "og" er godt nok i (2) og (4): "tager ud" og "sidder" er
begge to ting af samme slags som "spiller skak". Derfor er det fint
at bruge "og" i disse sammenh�nge. Efter min mening er det dog kun
p� et ret formelt plan at den analyse virker - det *f�les* ikke
som om at "tager ud" er sideordnet med "spiller skak", heller ikke
selv om man foresl�r at konstruktionen analyseres som en
konstatering af at de to ting simpelthen sker i r�kkef�lge.

Men det vigtigste modargument mod standardargumentet er at man p�
ganske tilsvarende vis kan argumentere for at "at" i (1) og (3) ikke
stemmer med den rolle "at" har i skriftsproget. Hov, hvad er nu det
for noget? Har vi ikke alle l�rt i skolen at "at" er det man kan
s�tte foran en infinitiv?

Jo, men det er ikke hele historien om "at". Hvis man tager et frisk
blik p� "at"s funktion i sproget, kan man anl�gge f�lgende analyse:

"At" forekommer i to forskellige former. Den ene ("dass" p� tysk;
"(the fact) that" p� engelsk) udtales [a] og indleder en bis�tning
med et subjekt og tidsb�jet verbum. (Dette "at" kan eller skal i
visse sammenh�nge underforst�s efter temmelig subtile regler der
udviser betydelig variation sprogbrugerne imellem, og som i �vrigt
er ubetydlige nok til at de kan s�tte gemytterne i n�sten lige s�
store svinginger som kommaregler kan. Popquiz: Skal eller kan "at"
udelades efter "efter"? Efter "fordi"?).

Den anden form ("zu" p� tysk, "to" eller "-ing" p� engelsk) st�r
foran en infinitiv, som efter behov kan udbygges med yderligere
s�tningsled indtil man har en bis�tning hvor dog subjektet mangler
og verbalet st�r i infinitiv. S�danne ufuldst�ndige bis�tninger
t�ller ikke som leds�tninger i dansk kommas�tning, men de g�r p�
tysk (hvilket er nok s� praktisk i betragtning af at "zu" f�lger
med verbet helt ned i bunden af bis�tningen, s� der bliver brug
for en m�de at markere dens start).

Hvad er f�llesn�vneren for de to former af "at"? Det er at "at" er
en *substantiverende partikel*. Begge former tager en (evt.
ufuldst�ndig eller rudiment�r) bis�tning og forvandler den fra et
selvst�ndigt udsagn til noget der kan indg� i en st�rre s�tning p�
en plads der ellers systematisk skulle udfyldes med noget
"navneordsagtigt". Fx kan en at-konstruktion virke som

subjekt: [33] At spille skak i dagevis bevirker tr�thed.
[34] At regeringen alligevel overlevede, er dagens store
nyhed.
objekt: [35] Jeg kan ikke fordrage at spille skak med begyndere.
[36] Politiken skriver at regeringen n�ppe vil overleve
ugen ud.
styrelse: [37] Der er skrevet tykke b�ger om at spille skak.
[38] M� jeg minde om at regeringen stadig har
parlamentarisk flertal?
[39] Efter at vinden er taget af, har situationen
bedret sig.

Et af de eneste steder i sproget hvor "at+blablabla" *ikke* indg�r
i en sammenh�ng hvor det kan analyseres med en substantivistisk
rolle, er netop i de "ud � se"-konstruktionerne (1), (2a) og (3).
Man kan ikke s�tte en anden slags substantivistisk led i stedet og
stadig have en meningsfuld s�tning:

[40] *Jeg vil ud en skakturnering.
[41] *Han er ude en skakturnering.

Dette kan naturligvis ikke tages til indt�gt for at "at" i disse
situationer er *forkert* -- det er jo fuldst�ndig utvivlsomt at det
er og l�nge har v�ret accepteret at bruge "at" her, og s� m� enhvert
fors�g p� sproglig systematik vige for virkeligheden. Men det viser
at *b�de* "at" og "og" i disse situationer vil v�re systembrud.
Derfor kan man ikke afvise "og" alene fordi det er et systembrud.

Personligt konkluderer jeg udfra disse argumenter at bev�gelsen mod
"og" i alle konstruktionerne (1)-(4) formentlig er uundg�elig og at
den hverken vil skade sprogets kommunikationsb�rende funktion eller
dets indre systematik - tv�rtimod vil den systematiske sammenh�ng
blive styrket fordi "�" i alle konstruktionerne staves ens. Derfor
mener jeg at man ikke b�r at mods�tte sig denne udvikling.

Andre har naturligvis ret til at konkludere anderledes udfra de
givne forhold. Bem�rk endvidere at der ikke er enighed i gruppen om
identifikationen af "at"s formelle funktion som substantiverende
partikel.

Hedder det "i sommer" eller "i sommers"?
Det er ukorrekt at skrive "i sommers"; man skal skrive "i sommer".
Der er mange der siger det alligevel, s� en m�de at beskrive graden
af korrekthed p�, er at det kun lige akkurat er ukorrekt.

Dansk er en jungle hvad det ang�r. P� denne liste er de if�lge
Retskrivningsordbogen ukorrekte former markeret med stjerne:

*i g�rs
i forg�rs
i aftes
*i nats
i morges
i formiddags
i middags
i eftermiddags
i torsdags
*i vinters
*i sommers
*i fjors
*i for�rs
*i efter�rs

S-formerne skyldes en gammel kasusendelse efter pr�positionien "i"
og kan derfor beskrives som originalformer, hvoraf nogle siden er
blevet d�mt ukorrekte i dansk.

Hedder det "i" eller "p�" Gr�nland?
Hovedreglen er, at �er og �grupper som er selvst�ndige eller har
en vis selvstyrende status, har 'i', mens �vrige �er og �grupper i
almindelighed har 'p�'. Hovedreglen kan imidlertid ikke anvendes
konsekvent, og i mange tilf�lde kan b�de 'i' og 'p�' bruges idet
�navnet kan associeres med b�de 'det at v�re en � eller �gruppe' og
'det at v�re en administrativ enhed'.

I overensstemmelse med hovedreglen h�vdes ofte at brug af 'p�' i
stedet for 'i' kan virke forn�rmende. Dette er formodentlig korrekt
i tilf�ldet Gr�nland. I Gr�nland anvendes n�sten udelukkende
'i Gr�nland', mens begge former ses i Danmark. Anderledes kan 'p�'
nok ikke i samme omfang genere isl�ndingene, idet man p� islandsk
siger '� �slandi'. Omvendt bruger vi p� dansk n�sten altid 'p�
F�r�erne' selvom det p� f�r�sk hedder '� F�royum'. Sprogn�vnet
anser b�de 'i' og 'p�' i forbindelse med Gr�nland og Island for
korrekte.

�stater og �grupper hvis navn st�r i flertal, har normalt 'p�':
'p� F�r�erne', 'p� Maldiverne', 'p� Marshall�erne', 'p�
Salomon�erne', 'p� Seychellerne' - dog ses ofte 'i Filippinerne'.
Ved en del �stater bruges langt oftest 'p�', selv om 'i' ikke kan
anses for ukorrekt: 'p� Malta', 'p� Cypern', 'p� Madagascar',
'p� Jamaica', 'p� Mauritius', 'p� Barbados', 'p� Bahamas'.

Enkelte gange anvendes p� og i omtrent lige ofte: 'p�/i Cuba',
'p�/i Grenada', 'p�/i Sri Lanka', 'p�/i Tonga', 'p�/i Vanuatu'.
Ved Taiwan er 'i' hyppigst, men 'p�' forekommer ikke sj�ldent. Det
hedder oftest 'i Irland' uanset om der tales om �en eller staten.

'P� Haiti' er liges� hyppig som 'i Haiti', selv om Haiti kun udg�r
en del af en �. 'P� New Zealand' kan bruges selv om New Zealand
har to hoved�er, omend 'i New Zealand' er hyppigst.

�stater og �grupper som ved deres navn fremst�r som stater, har
ofte kun 'i': 'i Mikronesien', 'i Indonesien'.

Der er mange lokale ejendommeligheder: Man kan kun bo
'i Nordsj�lland' eller 'p� Midtsj�lland'. Derimod er der frit
valg mellem at have hjemme 'i Sydsj�lland' eller 'p� Sydsj�lland'.

Hvad er det l�ngste danske ord?
Det giver ikke mening at tale om et ord, der skulle v�re l�ngere end
alle andre. Man kan som regel sammens�tte "det l�ngste ord" med
et andet ord og dermed danne et nyt, l�ngere ord. Det l�ngste ord i
Retskrivningsordbogen er "undervisningsdifferentiering" (28
bogstaver). Et eksempel p� et langt ord, der angiveligt er anvendt
til andet form�l end at finde p� lange ord, er:
"speciall�gepraksisplanl�gningsstabiliseringsperiode" (51).

Hvad er et pendulord?
Et pendulord er et ord, som optr�der med to eller flere forskellige
betydninger p� samme tid i sproget. Her falder det ind under
betegnelsen "homonymer" (ord med samme form, men forskellig
betydning). Der vil ofte v�re tale om ord, der oprindelig har haft
�n betydning, som dele af befolkningen s� stadig opfatter som den
korrekte, og betydningerne vil ofte v�re modsatrettede.

Pendulordet er ogs� karakteriseret ved at brugeren kun kender og
anvender ordet i en af betydningerne - hvorfor ordet kan give
anledninger til misforst�elser brugere imellem. Heraf opst�r pendul-
effekten - ordet svinger frem og tilbage mellem to betydninger p�
samme tid - og den ene betydning udelukker den anden betydning.
Ordet kan ikke "v�re to steder p� en gang".

Et pendulord kendes ogs� ved, at man ikke eller kun med
vanskelighed kan g�tte sig til ud fra konteksten, hvilken betydning
ordet bruges i. Her adskiller pendulordet sig fra andre homonymer
(fx "m�" og "m�", hvor betydningen "have lov til" eller "v�re n�dt
til" vil fremg� tydeligt af konteksten).

Udover "pendulord" er udtrykkene "skizonym", "antagonym",
"kontronym" og "dobbeltord" ogs� blevet anvendt om f�nomenet.
Hverken terminologi eller definition ligger helt fast.

OSS'ens liste over pendulord er ikke inkluderet i usenetudgaven
p� grund af dens l�ngde. L�s i stedet webudgaven:
http://www.usenet.dk/oss/dk.kultur.sprog/dansk.html#pendul