------------------------------------------------------------------------------
Julemandens Sidste Ferie
a Livitas Production
by
Loonies
released at TP98
------------------------------------------------------------------------------
Credits:
------------------------------------------------------------------------------
Code: Psycho
Gfx: Laika, Bifrost, Blueberry
Objekt: Laika
Music: Puryx/Unique
Silly text: Tarmslyng, Nigel
------------------------------------------------------------------------------
Requirements:
------------------------------------------------------------------------------
AGA, 020+, 2mb fast
------------------------------------------------------------------------------
Baggrundshistorien:
------------------------------------------------------------------------------
De omkringv�rende mennesker s� beroligende p� ham, som om han intet havde at
frygte. Hans hue, som i sidste �jeblik var farvet r�d, hang fra en af tr�
masterne som et lille flag der ventede p� at blive sluppet l�s i et gr�nt
hav langt v�k fra den verden man hidtil havde kendt. B�den gyngede og han
fik lyst til at l�be ned langs d�kket men opgav da menneskene havde lagt
sig ned langs hele d�kket. Den store s�k ved siden af ham begyndte at tale
og lignede til forveksling en bil. De fleste af gaverne der stak op af
den lignede ulve, bl�, med spidse t�nder, valpe. Folk ans� dem for v�rdifulde,
idet de kunne flyve, men ikke nok med det, var de ogs� gode til at efterligne
nutidige og udd�de mennesker. Et gode som for de fleste virkede uvirkeligt,
men n�r man bad om noget; fik man det. Han vendte sig om, tog s�kken p� ryggen
og kravelede op i et vissent tr�. Et spejl hang der i korridoren, han �bnede
d�ren bag den, og befandt sig pludselig i et rum fyldt med store t�nder. Ved
nogen af dem stod sm� gr�nkl�dte m�nd, der tilsyneladende var igang med at
pynte op til den n�rtst�endene h�jtid. Han ville sp�rge dem om noget, men s�
da s�, at ingen af dem formodentlig kunne svare da de ingen mund havde. Det
var deres hemmelige v�ben, t�nkte han. Men ivirkeligheden var han ligeglad,
der var kun knogler tilbage nu, og mens blodet fl�d, og kuglerne f� om hovedet
p� ham, lagde han sig ind i maskinen. Han kunne f�le vreden derinde. Bag alle
verdens d�re, s� han at det blot var en af mange muligheder. Men det gjorde
ingen forskel. De ville begrave ham derinde, mens han hylede som de ulve der
l� i hans s�k, s� bl� som en myre. Han f�lte hvordan insekterne kravlede rundt
i ham, mens gaderne blev st�rre og st�rre indtil han stod p� en afbr�ndt mark.
Han satte sig ned p� en b�nk, s� sig over skulderen, og f�lte en dyb smerte da
de skar hans ene ben af. Igen s� han dem l�be i cirkler ind i en snedrive han
i f�rste omgang havde overset; han �bnede sin mund og lod den kolde luft sive
ud. Igen og igen s� han dem for sig, med deres store n�ser og metal agtige
f�dder, der var plantet oven p� hans flade hoved. Hans n�se havde revet sig
l�s, og var begyndt at snakke med naboen, som st�jende var begyndt at hamre
en gul p�l i jorden. Han forstod det ikke; og imens han blev suget op af en
k�mpe st�vsuger, t�nkte han p� den gang han havde siddet p� en strand fyldt
op til randen af store krabber. Han huskede det som om at de mindst havde
v�ret 10 meter lang, den gang; og f�rst nu forstod han de m�nstre han havde
set p� deres brune skjolde. Han huskede at han havde st�et p� en stor afsats
og set ned i en dyb k�ft, en p� den anden side havde derefter �bnet et vindue,
lydl�st ganskevidst. Han havde visket nogle uforst�elige ord til sig selv
inden han s� sig selv falde ned i gr�ften. M�ske havde det v�ret et tegn p�
at han nu endelig forstod det; det farlige, og hvorfor der var begyndt at
vokse mos p� hans pande. han begyndte at binde knuder p� sin langehale
som havde det v�ret lakridssn�reb�nd. En indre uro voksede i ham og han
hoppede videre som en kanin ned af den lange beton gang, som med korte
intervaller blev forstyret af h�jt lysende billeder af l�bende mennsker.
Han f�lte sig opl�st; forsvindende lille i m�rket der omgav ham. P� engang
var han vokset sammen med det firkantede rum, som han langsomt pr�vede at
spr�nge. Hans arme var som tunge mursten, der s� med glade barne �jne p� alle
de usynlige kasser under tr�et. M�ske var det nettop det, det var han ledte
efter; en usynlig hindring. Den br�ndte lugt, sivede ind i hans lunger og
�tsede de sidste rester af gl�de bort; og sammen med hans lange spidse
t�nder bed han ledningen over og faldt s� lang han var ned p� det n�rmeste
gulv.
Da han v�gnede igen f�ltes verden anderledes; den n�rmest br�ndte, mens nye
lyde n�ede hans �re. De blev spidse i lyset, og han forvandlede sig, men igen
havde han glemt huen; s� de forsatte med at spise ham som var han en and,
eller en rumridder uden skjold. Det var som en sort sky, der spejlede sig
i hans ydre bark.
------------------------------------------------------------------------------
NB! this demo was made spontaneously 2 hours before deadline
http://www.gbar.dtu.dk/~c960502/
